Prodana
Kontakt        Sitemap

Print
Forædling og forskning

 

 

Internationalt forædlingsarbejde

DLF-TRIFOLIUM har mere end 125 års erfaring inden for planteforædling og lægger navn til nogle af de allerbedste sorter af plænegræs på markedet. Denne position arbejder vi målrettet på at fastholde og udvide ved kontinuerligt at udvikle nye sorter gennem et omfattende forsknings- og forædlingsarbejde. Udviklingsarbejdet foregår i et internationalt netværk af forædlingsstationer og forsøgssteder, der sikrer, at vore sorter testes under forskellige klimatiske forhold og anvendelsesformer og dermed tilpasses markedskravene bedst muligt.

 

Udgangspunktet for vort udviklingsarbejde er vore forædlingsstationer i Danmark, Frankrig, Holland, Tjekkiet og USA. Herudover samarbejder vi med andre forædlingsstationer og en række eksterne forsøgssteder, der strategisk er placeret, således at vi geografisk dækker de lande og klimabælter, vi fokuserer på i vor salgsindsats.

 Prodana Seeds Internationalt forskningsarbejde

 

Bioteknologi

Siden begyndelsen af 1990’erne har DLF-TRIFOLIUM arbejdet med bioteknologiske metoder i udviklingsarbejdet, dels som værktøjer i den traditionelle planteforædling og dels for at udvikle den næste generation af højværdi græssorter. Vi har opbygget en bred teknologisk platform inden for græsbioteknologi og har opnået en detaljeret viden om den genetiske baggrund for kvalitetsegenskaber i græsser.

 

Læs mere på: http://www.dlf.dk/Foraedling_forskning.aspx

 Prodana Seeds forskning og forædling