Sortiment Krokus
Krokus er en ret stor slægt med ca. 75 arter som overvejende kommer fra Europa og Centralasien. Krokus er en særdeles populær forårsbebuder allerede fra februar-marts. Foruden forårskrokus findes de efterårsblomstrende krokus, som er mere diskrete i farverne og ikke så prangende som forårskrokus. Den botaniske krokus er 5-10 cm høje, ligesom de storblomstrede.
Bladene er helt smalle med en hvid midterstribe. Blomsten er en 6-tals blomst med afrundede, let tilspidsede kronblade, som er samlet i et så kort kronrør, at den lille, vaseformede blomst næsten er siddende mellem de smalle blade.
Roden hos krokus er knolde, ikke løg, og de sidder ret dybt i jorden.

Søg i sortiment